:

:

Glemt adgangskoden?
   

 CONNECT Nordic - internationalt samarbejde   

Pre-Springboard 599 (Internet)

Onsdag d. 10. februar 15:00-18:00 Tilmeldingsfrist: 03-02-2010

Log ind for at tilmelde dig
:

:

Glemt adgangskoden?

Sted

Vært ved dette Pre-Springboard er:
Novi Innovation A/S
v/ Carl-Erik Jørgensen
Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg Øst

Indsæt i min kalender




Projektbeskrivelse

Et patenteret system der sikrer dig at enhver benytter seneste version af dine distribuerede dokumenter

Løsning af et globalt problem, som alle erkender, der blot bliver større og større i de kommende år, specielt for store globale virksomheder og som allerede er patenteret……det kan godt blive sjovt!
Der er kun plads til én global leverandør. Er det godt eller skidt? Det er i hvert fald en udfordring!
Problemstilling:
Man sidder til et møde og diskuterer en problemstilling, da man erfarer at flere mødedeltagere ikke har samme/nyeste version af de aktuelle dokumenter!
Eller man modtager en levering fra en leverandør og opdager at emballagen benytter det gamle logo eller varedeklaration!
Hvorfor sker det stadig i starten af 2010, med alle de systemer vi allerede har implementeret, til at håndtere vores dokumenter?
Problemstillingen bliver mere kompliceret hvis man medregner leverandørers underleverandører.
Husker de at tjekke om de benytter nyeste version, hver gang de åbner dine dokumenter? Har de adgang til dem? Ved de, hvordan de finder dem? Kan de, hurtigt og let, få yderligere relevant informationer? Kan de let kontakte den medarbejder eller afdeling i din organisation, der er ansvarlig for det givne dokument?
Ide:
Vi har opfundet, patenteret og er i gang med at udvikle løsningen på ovenstående problemstilling. I fremtiden vil alle brugere, kendte som ukendte, som åbner dit dokument, automatisk blive tilbudt nyeste version, hvis det er aktuelt.
Alle brugere af dokumentet, vil let kunne få information eller kontakte dig.
En historik vil være tilgængelig for dokumentejeren. Hvem har gjort hvad hvornår.
Produkt:
Dokumentbrugerne installerer et lille program der, når et dokument åbnes, automatisk tjekker, om dokumentet er nyeste version. Er det tilfældet, sker der intet. Er dokumentet forældet vil der komme en besked om dette. Hvis dokumentejeren ønsker det, tilbydes brugeren at downloade nyeste version med et klik. Dokumentbrugeren vil ligeledes få adgang til at kontakte dokument ejeren.
Forretningsmodel:
Vores marked er two-sided, vi har en dokumentejer og en dokumentbruger, der begge tilføres værdi ved at benytte vores service. Der vil være betydelige netværkseksternaliteter, da værdien af vores service er stigende med antallet af brugere. Udbredelsen af vores service er derfor helt essentielt. Derfor vil vores service være 100% gratis for dokumentbrugere. For dokumentejere vil der være tale om en freemium model, hvor kerneydelsen (dokumentversionstjekket) og henvisning til firmaets hjemmeside gratis.
Download af nyeste version og intelligent kontakt imellem ejer og bruger, betales der derimod for. Prisen vil afspejle vores meget lave transaktionsomkostninger.
Senere vil vi udvikle andre tillægsydelser, der udnytter den unikke information vi opsamler om brugen af virksomhedens dokumenter.
Teknologi:
Den automatiske versions kontrol foretages uanset, hvilket program man benytter til at åbne dokumentet. Vi supporterer indtil videre kun Windows.
Vi understøtter Office dokumenter (2003 og 2007), PDF filer samt en lang række grafiske formater. Andre dokumenttyper kan tilføjes.
Vores service hostes under Windows Azure, som er Microsoft operativsystem til skyen (cloud computing). Windows Azure løser tre centrale problemstillinger for os:
1.       Identifikation af brugerne
2.       Sikker peer-to-peer kommunikation imellem ejer og bruger igennem firewalls
3.       Skalerbarhed.
Markedet:
Der findes i dag ingen konkurrenter der løser det problem vi adresserer. Med vores patent i Danmark (PCT og US ansøgning er under behandling), er det vores håb at det kan forblive sådan.
Dokumentbrugeren kan gratis downloade vores software. Dokumentbrugeren skal primært blive opmærksom på vores service via dokumentejeren, og med tiden forhåbentlig benytte vores service på deres egne dokumenter.
Vores indtjening skal komme fra dokumentejerne. Da alle virksomheder i verden ejer dokumenter, og langt de fleste stiller en del af disse dokumenter til rådighed for deres samarbejdspartnere, er de derfor potentielle kunder for os. Den stigende globalisering og outsourcingtendens er blot faktorer, der gør vores marked endnu større.
Udfordringen ligger i at få udbredt kendskabet til vores produkt og få det implementeret. Der er flere kanaler:
1.       Vores løsning integreres i de systemer der håndterer dokumenter (dokument/CMS systemer)
2.       ISV’er (Independent software vendors) udvikler addon’s der implementerer vores teknologi i andres applikationer eller dokumenthåndteringssystemer
3.       Dokumentejeren implementerer selv vores løsning
4.       Integration i Windows Stifinder  
Marketing og salg:
Vi vil, via vores hjemmeside, give adgang til gratis download både for dokumentejere og dokumentbrugere. Det vil give dokumentejeren mulighed for hurtigt at lavet sit eget proof-of-concept, via den 4. kanal, for derefter at tage stilling til den mest optimale kanal. Vores hjemmeside vil indeholde den tekniske dokumentation, brugerforum og supportmuligheder, der er nødvendig for implementering.
Via dokumentejerne vil vi på den måde identificere de emner i kanal 1 og 2, vi skal bearbejde, i samarbejde med dokumentejerne. Vi er i dag allerede i dialog med flere globale danske virksomheder, der viser interesse for vores løsning og er villige til at hjælpe via denne fremgangsmåde.
Andre dokumentejere der benytter deres software vil således ”automatisk” få adgang til at benytte vores løsning på deres dokumenter.
Vores partnere i kanal 1 og 2 vil få andel i vores klikafgift.
Organisation og økonomi:
Vi er et lille konsulent firma med 3 ansatte, der har eksisteret siden 1997 og har en sund økonomi. Vi har derudover tilknyttet en advisor, der selv har opbygget et stort IT firma fra bunden, som nu er solgt. Projektet er indtil videre 100% egenfinansieret og pr. 1/11-2009 udskilt i eget selskab. Via lønnedgang og løbende lån fra moderselskab er selskabet kørende. Konsulentarbejdet ligger dog en væsentlig dæmper på, hvor meget der udvikles på vores løsning.
Vores bankforbindelse er villig til at stille finansiering til rådighed.

Ønsker/Forventninger til Pre-Springboardet

Vi ønsker en vurdering af, hvorvidt der vil være et marked for vores produkt og om vi løser et reelt problem, som dokumentejerne vil være villige til at betale for.
Vi har en gennemarbejdet forretningsplan klar, som vi kort vil gennemgå. Vi forventer, at boardet vil påpege de steder, hvor vi tager fejl, og evt. komme med anbefalinger til ændringer.
Salg og marketing
Er vores strategi med at starte med store dokumentejere, der så skal hjælpe os med at bearbejde spillerne i kanal 1 og 2 gangbar?
Vil spillerne, i kanal 1, overhovedet være interesseret i vores forretningsmodel, hvor de modtager løbende klikbetaling fra os, da den jo kræver, at vi får et forretnings forhold til deres kunder?
Den tekniske skalering er ikke noget problem, men hvad med den salgsmæssige? Hvad vil det kræve af vores organisation at løfte en sådan opgave?
Hvordan får vi i det hele taget gjort bedst opmærksom på vores produkt? Hvilke kanaler og medier bør vi benytte?
Patent
Vores patent udspringer af et kunde projekt, og vi ejer derfor kun 50% af dette. Der er indgået en fornuftig juridisk bindende licensaftale, der sikrer os eneret til udnyttelse.
Men hvordan vil potentielle investorer se på denne situation? Et fremtidigt exit vil jo sandsynligvis kræve et samlet salg af koncept og patent, og man vil dermed skulle vurdere værdifordelingen. Patentejeren vil derfor direkte eller indirekte kunne forhindre et exit.
 
Vores forretningsmodel er afhængig af patentet, så hvordan ser I på vores situation, hvis EU og/eller US patent må opgives?

Emner der ønskes dækket på Pre-Springboardet

  • Salgsorganisation
Toppen CONNECT Denmark Kalkbrænderiløbskaj 6 2100 København Ø Hovednummer: +45 24 27 07 07 E-mail: connect@connectdenmark.com