:

:

Glemt adgangskoden?
   

 Skub den god ide >>> videre   

Pre-Springboard 611 (Software)

Onsdag d. 24. marts 15:00-18:00 Tilmeldingsfrist: 17-03-2010

Log ind for at tilmelde dig
:

:

Glemt adgangskoden?

Sted

Vært ved dette Pre-Springboard er:
Nordea - Budolfihus
v/ Jeanet Birk
Budolfihus, Algade 41-51
9000 Aalborg

Indsæt i min kalender




Projektbeskrivelse

"Fitness som inspirerende oplevelser"

1.1 Baggrund

Klaus kan næsten ikke vente, men han er nødt til det. Han må jo heller ikke over-træne. Han må vente med sit ’skud’ fysiske udfoldelse til han mødes med gutterne fra triatlon-klubben i morgen efter arbejde. Men, tænker Klaus, et rask tur på ti kilometer kan jo ikke skade. Så Klaus hopper i løbeskoene og tager på den lille løbetur, mens hans kone giver den for fuld knald til håndboldtræning.

Hvorfor er det lige, at jeg slet ikke har det med sport, ligesom Klaus har det? Hvorfor skal jeg bruge overbevisende argumenter for at få mig selv ud af røret og dyrke bare en lille smule motion? Jeg ved jo præcis ligeså godt som Klaus hvor sundt det er, og hvor godt det i det hele taget er for min velbefindende og mit humør – men hvorfor er det så let for Klaus at komme i gang, når jeg ikke kan komme ud af røret? Og hvorfor er det sådan for Lone og Hans, Jens og Sofie, og endda de ’raske unge mennesker’? Fordi vi er forskellige. Vidt forskellige. Vi har forskellige behov, og vi er motiveret af forskellige parametre. Motion i sig selv kan godt være motivation for nogen – f.eks. Klaus – mens der for andre ikke er mere motivation i at dyrke motion, end der er i at feje fliser. Måske endda tvært imod. Vi ved motion er sundt, er godt for velvære, livet, humøret og endda produktiviteten. Uden tvivl. Men hvis ’den anden halvdel’, dem der ikke dyrker motion og sport, skal være sunde, have godt humør og velvære, så må vi i tage udgangspunkt i at vi som mennesker er forskellige og har forskellige ting, der motiverer os. Og der kommer vi ind; vi er på vej med målrettede fitnesskoncepter, hvor kernen er, at brugeren er med til at skabe en inspirerende fitness-oplevelse. Store ord – og hvordan gør vi så lige det?


1.2 Produkt/Service

Begrænsnings kunst – vi vælger en niche på markedet, og tilsætter nye ’ingredienser’, for at gøre fitness til en inspirerende oplevelse. Vores første udbud bliver et koncept, der er baseret på spinning.

Vi bruger eksisterende teknologier og udstyr, og sætter dem sammen og integrerer dem med brugerne ved hjælp af software. I spinningskonceptet får deltagerne inspiration, oplevelse og objektiv feedback på individuelle mål, og spinningsudbyderne (fitness-centre) får værktøjer til på en rationel måde at planlægge og gennemføre spinningsforløb tilpasset specifikke mål- og motivationsgrupper.

Kundegruppen er indledningsvist fitnesscentre, men andre kundegrupper følger naturligt, ligesom fitness i hjemmet vil indgå. Konceptet er modulært og skalerbart, så det kan udvides med andre fitness discipliner end spinning.


1.3 Forretningsmodel

Vores produkter (koncepter/systemer) udvikles i samarbejde med en bred vifte af samarbejdspartnere med specifikke kompetenceområder, og implementeres ved integration af eksisterende teknologier og produkter på markedet – udbygget med ’missing links’ (f.eks. databaser eller softwareapplikationer). Brugerdreven udvikling og differentierede målgrupper er udgangspunktet. Koncepterne tilbydes som abonnement services, hvor investeringen for kunden (f.eks. fitnesscentrene) er relativ lille, men andre modeller kan også komme på tale (køb, leasing, etc.). Disse services sælges til brugerne (fitnessudøverne) også på abonnement basis eller f.eks. pr. gang ydelse.

Abonnementerne er modulopdelt, så services kan tilkøbes efter behov/ønske og brugergruppe.


1.4 Teknologi

Fitness koncepterne/systemerne baseres på nyeste, men afprøvede teknologier (telekommunikation, database, web, fitnessudstyr, osv.), der integreres og udvikles målrettet mod anvendelse i nye kontekster, som giver inspiration og oplevelser i – og mulighed for at have ’medindflydelse’ på fitnessforløbet.

Koncepterne udvikles i web-teknologier og implementeres på virtuelle server-miljøer, så skalerbarhed sikres både med hensyn til funktionalitet, brugerantal og typer af kundesegmenter.


1.5 Marked og kunder

Kundefokus er både B2B og B2C. Første version af produktet, som forventes klar til salg i løbet af andet halvår 2010, er målrettet fitnesscentrene i Danmark inden for området: Spinning. Dvs. slutbrugerne er eksisterende såvel som nye spinningsudøvere. Anden version forventes udbygget med funktionalitet og kommunikationsmuligheder, kundegruppen kan udvides til virksomheder, som ønsker at tilbyde spinning for medarbejderne. En naturlig forlængelse heraf er at tilbyde tilkobling af private til systemet, så man kan deltage i spinning ’på distancen’, samt at udbygge funktionaliteten, så andre typer fitnessudstyr (motionscykler, løbebånd, etc.) også omfattes. Efter etablering på det danske marked vil ekspansion uden for Danmark være naturlig.


1.6 Virksomheden og organisationen

Ideen har været i udvikling de seneste 2 år, hvor første afprøvning af idé og muligheder er gennemført i et fitness center. Virksomheden er under opstart af to iværksættere. Hensigten er at koncepterne/systemerne skal udvikles i et tæt samspil med leverandører og samarbejdspartnere for at opnå ’speed to market’ og adgang til de nødvendige kompetencer. Indehaverne har lang erfaring indenfor ledelse, innovation og softwareudvikling og har stor interesse for motion og fitness.

Første version af konceptet (spinning) forventes udviklet af iværksætterne i tæt samspil med kompetencer inden for fitness og motivation, og med ad hoc støtte fra softwareudviklere på AaU og andre udviklingsmiljøer. Over en 2-3 årig periode forventes virksomheden at bestå af 4-5 medarbejdere med nøglekompetencer inden for fitness konceptudvikling, softwareudvikling og IT integration.


1.7 Økonomi og kapitalbehov

Med den nuværende strategi er der et finansieringsbehov. Størrelsen af dette beløb afhænger af betydelige faktorer, som der endnu ikke er taget endelig stilling til, og som bl.a. ligger inden for rammerne for det der skal diskuteres på Pre-Springboard.

 

Ønsker/Forventninger til Pre-Springboardet

Diskussion af følgende emner:

1. Forretningsmodellen herunder

Salg- og markedsføringsstrategi (hvilke kanaler og hvordan angribes de?)
Udviklingshastighed
Hvilken prissætnings- og distributionsstrategi bør vi vælge?

2. Go to market strategi herunder

Hvordan får vi bedst markedsført og solgt vores produkt?

3. Finansierings muligheder

4. Generelle kommentarer til forretningsplan

Emner der ønskes dækket på Pre-Springboardet

  • Internet B2B og B2C
  • Forretningsmodel
Toppen CONNECT Denmark Kalkbrænderiløbskaj 6 2100 København Ø Hovednummer: +45 24 27 07 07 E-mail: connect@connectdenmark.com