, ,


650 professionelle erhvervsledere står klar

til at skabe vækst i din virksomhed – kvit og frit

’’Springboardet var en god trykprøve af forretningsplanen. Vi fik øjnene op for nye og interessante vinkler og forhold, som vi ikke tidligere havde tillagt betydning. Det gav en masse interessante input til strategidrøftelserne i ledergruppen og bestyrelsen’’

- Søren Hovmand, CEO, Hovmand A/S



Gennem 20 år har vores ca. 650 medlemmer af professionelle erhvervsledere hjulpet over 3.000 danske virksomheder til yderligere vækst – startups såvel som ambitiøse SMV’ere. 

CONNECT Denmark er kendt for at sammensætte sparringspaneler på op til 10 erfarne erhvervsledere (ledere i større danske virksomheder, serie-iværksættere, investorer, forretningsudviklere og andre rådgivere) der har præcis de kompetencer der skal til for at hjælpe din virksomhed med deres strategiske udfordringer.

For nystartede virksomheder er omdrejningspunktet oftest sparring på forretningsmodel, go to market-strategi, finde ledende medarbejdere, etablere en professionel bestyrelse eller tiltrække investorer. For modne SMV’ere med vækstpotentiale hjælper vi som oftest med at skalere deres forretning, finde de rigtige strategiske partnerskaber, udvikle en strategi for internationalisering og digitalisering samt tiltrække yderligere kapital og organisere deres vækst.

Et sparringsforløb hos CONNECT Denmark er gratis – men kræver naturligvis en fokuseret indsats fra jeres side.

Er du og din virksomhed moden til strategisk sparring?

CONNECT Denmark tilbyder et gratis sparringsforløb til de mest lovende danske iværksættervirksomheder og SMV’ere med stort vækstpotentiale – helt uden omkostning. Hvert år screener vi ca. 650 iværksættere og vurderer bl.a. deres potentiale, ambition og skalerbarhed. Ca. 200 virksomheder bliver valgt ud til et omkostningsfrit sparringsforløb hos os. Vi kalder vores produkt for Springboard.

For at komme gennem nåleøjet vurderer vi hver virksomhed på følgende kriterier:

• Ledelse, kompetence og team
• Markeds- og vækstpotentiale
• Internationalt perspektiv/potentiale
• Innovationshøjde og IPR
• Beskæftigelse/jobskabelse i Danmark
• SMV – potentiale i digitalisering og automatisering
• Mo
denhed til sparring

Vores model er et Springboard.

De virksomheder vi vælger ud deltager i vores sparringsforløb - SPRINGBOARD .

I vores forudgående udvælgelsessproces (screening af jeres virksomhed) sætter vi fokus på at finde de strategiske vækstudfordringer som jeres virksomhed står med. Det er dette arbejde som danner grundlaget for et godt SPRINGBOARD .

Som virksomhed forbereder I et forretningsoplæg (ca. 10-15 sider) med fokus på jeres nuværende forretning, jeres fremtidige potentiale og de strategiske udfordringer som I står med.

I løbet af 4-6 uger sammensætter vi et hold af 6-10 erfarne erhvervspersoner der har præcis den specifikke erfaring og de kompetencer der skal til for at udvikle jeres forretning.

Selve SPRINGBOARDet afvikles i løbet af 3 timer (en formiddag eller eftermiddag), hvor de udvalgte erhvervspersoner ’’overtager’’ jeres virksomhed og agerer som om var de jeres virksomheds bestyrelse. Vi begynder med at I præsentere jeres forretningsoplæg og de udfordringer I står med. Vi faciliterer derefter ”bestyrelsesmødet” og ser til at de udvalgte erhvervspersoner får diskuteret de muligheder der kan skabe yderligere vækst og udvikling i jeres forretning. I sidder med på sidelinjen og lytter. Vi optager en video af hele SPRINGBOARDet, som I får med hjem.

Til sidst kommer gruppen af erhvervspersoner med en samlet anbefaling til hvad I bør fokusere på i den kommende tid. I løbet af nogle uger vender I tilbage med en handlingsplan, som beskriver jeres kommende prioriteringer og handlinger.

Vi afslutter dagen med at en times networking, hvor I får gode muligheder for at netværke og skabe gode relationer til alle de deltagende erhvervspersoner.

Iværksættere der har været på et SPRINGBOARD lykkes bedre.

En undersøgelse fra 2020 viser at:

- 87% forventer omsætningsstigning indenfor 12 måneder
- 81% forventer stigning i antal ansatte indenfor 12 måneder
- Virksomheder der får sparring vækster med 2,5 ansatte over landsgennemsnittet

Få en introduktion til CONNECT Denmark og vores sparringsforløb

Hvis du ønsker at få en nærmere introduktion til CONNECT Denmark og høre mere om hvordan vi hvert år skaber værdi for hundredevis af iværksættere og erfarne SMV’ere så kontakt venligst en af vores medarbejdere:


CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
Powered by Wild Apricot Membership Software