CONNECT partner i Growth Booster
Målet er at tilføre dig og din virksomhed inspiration og kompetencer til at realisere din virksomheds vækstpotentiale.
Growth Booster-programmet består af:
- Et uddannelses- og netværksforløb, som består af fire under visningsmoduler af hver en dags varighed og tre netværksmøder.
- En grundig introduktion til de udfordringer og muligheder, som følger med etablering på nye eksportmarkeder herunder en foranalyse af virksomheden samt en personprofiltest.
Springboard.
- Sparring og rådgivning fra et særligt sammensat Advisory Board samt efterfølgende hjælp fra praktiske rådgivere til at føre teori, strategi og gode råd ud i praksis i din virksomhed.
- Gennem Growthbooster bliver du gearet til at tackle organisatorisk vækst, og du får konkrete værktøjer og kompetencer til at arbejde med din virksomheds forretningsplan i et internationalt perspektiv.
CONNECT Denmark er partner i Growth Booster og bidrager på følgende områder:
- Planlægning i Growth Booster opstartsfasen
- Undervisning, work shops og koordinering af undervisere og indlægsholdere
- Koordinering og kvalificering af ”hands on” konsulenter
- Sparring med virksomhedernes ledelse i strategisk planlægning, forretningsudvikling, præsentation samt ”elevator pitch” ved slutningen af forløbet
- Forberedelse til Springboards i perioden fra august til oktober 2010
- Søgning af Advisory Board blandt CONNECT medlemmer i perioden april og maj 2010
Sparring og netværk
På baggrund af deltagernes udfordringer m.v. sammensættes mindre netværksgrupper, hvor redskaberne afprøves i praksis.
Efter forløbet vil du være rustet til at udforme handlingsorienterede strategier, vurdere muligheder og træffe de rette beslutninger. Du får desuden hjælp til at implementere teori, strategi og gode råd i din virksomhed.
Hvem kan deltage?
Growthbooster-programmet henvender sig til innovative videns- og teknologibaserede vækstvirksomheder i Region Syddanmark.
For at deltage skal din virksomhed være perspektivrig og have internationalt potentiale.
Din virksomhed skal være etableret 1. januar 2003 eller senere. Virksomheder, der inden for de senere år har været igennem et generationsskifte, og spin off virksomheder er også inden for programmets målgruppe.
Hvad kræver det?
Det tager tid at skabe bærende vækst i en virksomhed, og deltagelsen i Growthbooster-programmet skal balanceres med en travl hverdag. Programmet vil så vidt muligt tage hensyn til dette. Men det er vigtigt, at du afsætter tid og ressourcer til at deltage aktivt gennem hele forløbet.
Som udgangspunkt skal du afsætte tid til at deltage i fire undervisningmoduler af hver en dags varighed samt i tre netværksmøder af hver ½ dags virighed. Derudover skal du sætte tid af til møder med Advisory Board, praktiske rådgivere og til et springboard.
Pris
Prisen for at deltage er 17.000,- kr. ekskl. moms. Prisen inkluderer undervisning og undervisningsmaterialer m.v.
* Prisen dækker ikke udgifter i forbindelse med transport.
I samarbejde med Væksthus Syddenmark og IDEA Syd.
Growthbooster-programmet er støttet af Den Europæiske Socialfond samt af de regionale erhvervsudviklingsmidler efter indstilling fra Syddansk Vækstforum
