This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

Sportudøvere, eventarrangører og leverandører – samlet i én global platform (community, ratings, salg), KBH - Springboard

  • 21 Jun 2017
  • 14:00 - 17:00
  • Deloitte, kl 14:00 til 17:00 pa Weidekampsgade 6, 2300 København S

Registration

  • Vær med som observatør og bliv inspireret af vækstvirksomheden og paneldeltagerne.

    Sidste tilmeldingsfrist er tirsdag den 13. juni 2017
  • Vær med til at give sparring til vækstvirksomheden, og til at netværke med de andre medlemmer i panelet.

    Sidste tilmeldingsfrist er tirsdag den 13. juni 2017

Registration is closed


Punkter til sparring

- Forretningsmodellen

- Gearing af platformen

- Finansieringsmuligheder


Branche: Oplevelsesøkonomi (kultur/turisme/forlystelser/sport)

Udviklingsstadie: Proof of Concept


Virksomheden er i gang med at udvikle en global digital platform og community omkring individuelle sportsudøveres deltagelse i events/løb (løb, cykling, svømning, triathlon). Platformen skal i første fase være en form for Tripadvisor for sportsevents og skal senerehen inkludere leverandrører/brands af udstyr som skal kunne sælge sine produkter via platformen. Alt samlet ét sted hvilket ingen har gjort hidtil, til trods for markedets volumen og vækstrater.


Kompetencer

Finansiering & Kapitalrejsning

Forretningsmodeller

Forretningsudvikling

Marketing & Branding

Prissætning

______________________________________________

Virksomheden og idégrundlag

Virksomheden ønsker at udvikle en global digital platform og community omkring individuelle sportsudøveres deltagelse i events/løb. Inden for løb vil det være alt fra 5-10km løb til halvmaraton, marathon og ultraløb; inden for cykling vil det være landevejsløb og mountainbikeløb; inden for triathlon vil det være alle distancer fra de kort til en hel Ironman og Ultra triathlon distancer; inden for svømning vil det være Open Water svømning samt SwimRuns.


Servicen / produktet

I første fase er idéen at lave en form for Tripadvisor for sportsevents, hvor sportsudøvere der deltager i events nemt kan finde informationer om events globalt, de kan dele og læse hinandens anmeldelser om deres løbsoplevelser og nemt finde frem til tilmelding til det næste event de ønsker at deltage i. For udbyderne af events får de adgang til et målrettet community af sportsudøvere der er interesserede i at deltage i events. Der kommer hele tiden flere og flere events på markedet som sportsudøvere kan deltage i og konkurrencen om at få mange deltagere til sine events bliver hele tiden skærpet. I anden fase er det planen at åbne op for at arrangørerne kan sælge billetter til deres events/løb via app’en og/eller få henvisninger fra app’en til deres billetsalg.

I dag findes der ikke en service på markedet der globalt samler informationer om events for individuelle sportsudøvere og der findes ej heller ét sted hvor det er muligt at finde andres anmeldelser og erfaringer med specifikke events.


Kunderne

Målgruppen er individuelle sportsudøvere, arrangører af events samt leverandører af sportsudstyr og relaterede produkter og ydelser.


Markedet

Der er på verdensplan mere end 115 millioner aktive løbere, og det estimeres at minimum 50% deltager i minimum ét event/løb om året, dvs. over 55 millioner mennesker globalt deltager i mindst ét løb per år. Markedsstørrelse af det europæiske løbemarked er estimeret til €9.5 milliarder (ifølge Running Across Europe)

Der er ca 2 milliarder mennesker i verden der bruger en cykel. Ifølge UCI er der 1.500 professionelle og over 500.000 licenserede cykelryttere, mens der er flere millioner cykel-enthusiater. I USA er der over 40 millioner cykel-enthusiaster og i Europa er der over 500.000 entusiaster, der har gennemført et cykelløb.

Inden for triathlon er der ca. 2.5 millioner aktive triatleter og 80% deltager i et triathlon-event i løbet af året. Markedsstørrelsen af det globale triathlon-marked er estimeret til næsten €3 milliarder, hvoraf €0,5-1 milliard er relateret til registreringsafgift.

Open Water svømning er den mindste af sportsgrenene men en sportsgren der har været i kraftig vækst siden OL i 2008 og i kraft af triathlons udbredelse.


Konkurrenter

Der er ikke direkte konkurrenter forstået på den måde at der i dag ikke er andre udbydere af præcis samme service. De nærliggende aktører i markedet som kunne udvikle en lignende service er aktører som laver relaterede typer af apps og communities, f.eks. omkring måling af træning som Garmin Connect, Endomondo, Strava.


Forretningsmodel

Der er tale om en to-sidet forretningsmodel. På den ene side er kunderne de individuelle sportsudøvere og på den anden side er kunderne arrangørerne samt leverandører af sportsudstyr.

Platformen ønsker at gøre brug af flere indtægtskilder som er:

1) Affiliate advertising (CPC) – Det er muligt at integrere Google Adsense i løsningen fra start som kan blive den første indtægtskilde

2) Display reklamer (fast pris) – dette vil typisk være bannerreklamer som arrangører eller leverandører vil købe

3) Abonnementsmodel for arrangørerne – Arrangørerne vil blive tilbudt at gå ind og overtage deres event og har mulighed for at få det promoveret

4) Transaktionsmodel ved salg af billetter – i fase to vil det være muligt for arrangørerne at sælge billetter til deres event via app’en.


Vækstpotentiale / mål

Inden for løb er der på verdensplan mere end 115 millioner aktive løbere, og det estimeres at minimum 50% deltager i et event/løb, dvs. over 55 millioner mennesker globalt. Registreringsafgiften for at deltage i et løb koster mellem € 35-110, dvs. der bruges årligt minimum €2 milliader svarende til minimum DKK 15 milliarder alene på afgiften for at deltage i et løb.

Er det muligt at få et referral fee på blot 1% af registreringsafgiften inden for løbsdeltagelse alene vil det danne basis for at generere en tre-cifret omsætning i DKK. Hertil kommer indtægter fra de øvrige sportsgrene som i første omgang vil være cykling, triathlon og svømning, og med potentiale til at udvide dette med langsrendsskiløb, roning/kajak og andre indiviuelle sportsgrene.


Ledelse og team

Co-founder, commercial leder: Har 20+ års kommerciel erfaring fra softwarebranchen såvel i dansk som i internationalt regi.

Co-founder, produkt chef: Har næsten 20 års erfaring med udvikling af softwareløsninger fra roller som senior progam manager, senior product manager and senior product marketing manager.

Udvikling: Virksomheden samarbejder med et erfarent software udviklingshus som står for al softwareudvikling (mod betaling og der er ikke afgivet ejerandele)


Økonomi/finansiering

Virksomheden har i dag investeret i udvikling af prototype. Der søges i øjeblikket fonde og andre finansieringsmuligheder til udvikling af den første version produktet.


Status på udviklingsstadie

Status på projektet er, at der er udviklet en interaktiv prototype, som danner grundlag for en specifikation af udviklingsprojektet samt estimering af udviklingsomkostningerne.

Yderligere markedsundersøgelse samt test af prototypen er planlagt under forår/sommer 2017.


Spørgsmål til panelet

Forretningsmodel - Hvilken forretningsmodel skal virksomheden vælge, og hvilke fordele/ulemper er der ved de enkelte modeller: reklamefinansieret, brugerbetalt eller en kombination med en freemium løsning? Hvordan prissætter virksomheden de enkelte modeller?

Hvilken side af den 2-sidede forretningsmodel skal der fokuseres på? Dvs. skal der fokuseres på 1) at få brugere på hurtigt eller 2) få betalende partnere på først?

Finansiering. Anbefalinger med henblik på finansiering der kan bringe produktet og virksomheden videre fra hvor den er i dag.


CONNECT Denmark — Ryesgade 106 A, 3.tv, 2100 København Ø — Telefon: +45 24 27 07 07 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
Powered by Wild Apricot Membership Software