______________________________________________
Idégrundlag
Virksomhedens producerer et miljøvenligt hobbyprodukt af plastik, der til dels kan minde om modellervoks. Produktet er genanvendeligt og meget slidstærkt.
Virksomheden sælger produktet under eget navn, men er også villig til at sælge som private label.
Forretningsmodel, kunder, markedet, konkurrenter
Virksomheden sælger online og via en hobbykæde med 140 butikker. Kunderne er typisk familier med børn, kreative sjæle og gør-det-selv personer. Markedet for produktet er stort, og indenfor hobbybranchen findes der mange loyale kunder, med høj genkøbsrate.
Konkurrencesituationen er meget begrænset, og der findes størst konkurrence i substituerende produkter.
Virksomheden har hverken patent (eller mulighed for dette) eller et stort brand, og derfor er det vigtigt med stor vækst, for at være mindre sårbar over for eventuelle konkurrenter.
Vækstmål (3-årig plan)
50 forhandlere/distributører
Omsætning 10mio. +
Ledelse og team
Virksomheden består af de to stiftere af virksomheden. Begge ejere har arbejde ved siden af. Derudover findes der en sparringspartner med fortid ved en stor dansk legetøjsproducent.
Bestyrelse
Virksomheden har ikke bestyrelse. Virksomheden er dog åben for muligheden.
Økonomi/finansiering
Virksomheden er presset økonomisk, da mange penge har været brugt på udvikling. Øget omsætning eller finansiering er derfor nødvendig.
Status på udviklingsstadie
Produktet er næsten færdigudviklet. Der skal muligvis rettelser til emballage, men selve kerneproduktet er færdigudviklet.
Spørgsmål til panelet
Vækststrategi
- Markedspenetrering - Hvordan får virksomheden solgt produktet ind til de rette forhandlere?
- Hvordan øger vi salget hos eksisterende forhandlere?
- Bør vi finde en erfaren partner, der kan bidrage med know-how og eksekvering?
Værdikædedrøftelse
- Bør vi fokusere på eget brand, private label eller begge?
- Er der nogen strategiske samarbejder, med andre virksomheder, der vil kunne give mening for virksomheden. Hvis ja, hvilke?
- Hvilke kundegrupper bør vi fokusere på? Er der nogle kundegrupper som er mere profitable på længere sigt og kan nogle spænder ben for os selv?
Kapital/finansieringsmodel
- Hvad er den smarteste vækstmodel for virksomheden?
Bør vi få investering ind med henblik på hurtig vækst, en investering til hurtigere at blive selvfinansierende eller bør vi være selvfinansierende fra nu af?