
Fokus: forretningsudvikling
Introduktion til SPRINGBOARD®
Virksomheden udvikler og sælger kvalitetsslik med fokus på økologi i Premium slik-segmentet. Produkter blev lanceret forår 2020 og virksomheden sælger i dag til B2B kunder – specialvarehandlen som fx vin- og blomsterbutikker. De har allerede fået mange forhandlere på kort tid og der er et stort markedspotentiale. Virksomheden søger sparring og netværk til at styrke teamet og input til vækstrejsen.
Punkter til sparring
- Styrkelse af team. Udvidelse af ejerkredsen med partner til virksomheden
- Vækstplaner og salgsstrategi
- Etablering af Advisory board
- Investering og kapitalfremskaffelse
Branche: Fødevarer, Handel
Udviklingsstadie: Proof of Concept
Region: Midtjylland
Kompetencer til panelet
Afsætning & Distributionskanaler
B2B
Bestyrelsesarbejde
Digitalisering
Distributionskanaler
Finansiering & Kapitalrejsning
Forretningsudvikling
Internationalisering
Investor Pitch
Konceptudvikling
Ledelse
Organisationsudvikling
Partnerskaber
Salg
Strategi og vækstplaner
Virksomhedsdrift & Handlingsplan
Økonomi & Regnskab
______________________________________________
Startup-virksomhed med fokus på kvalitet og økologi i Premium slik-segment søger sparring og netværk til at vækste virksomheden. Der findes et stort markedspotentiale for virksomheden, som sælger Premium økologisk slik til B2B kunder – herunder specialvarehandlen såsom vin- og blomsterbutikker.
Virksomheden lancerede sine produkter i marts 2020 under nedlukningen af Denmark, men alligevel er der opnået over 50 forhandlere. Virksomhedens produkter imødekommer den voksende madtrend og fokus på plantebaseret og bæredygtighed ved blandt andet at være veganske og økologiske. Emballagen er ligeledes bæredygtig.
Virksomheden er stiftet af en solo-iværksætter, der ønsker at få en partner med ombord for at styrke virksomheden. Stifteren har en Marketing baggrund og ønsker at få en salgskompetence med i firmaet og søger sparring til hvordan dette gøres bedst muligt.
Virksomheden har udstillet på Formland designmessen i august 2020 og modtog god respons fra de besøgende, og de fik også flere nye forhandlere på messen.
Det årlige sliksalg i Danmark udgør ca. 2 mia. kroner, så der findes et stort markedspotentiale, og derfor skal salgsindsatsen styrkes. Det gøres blandt andet ved at sætte fokus på Erhvervssalg i form af customized logoposer og æsker til større virksomheder. Virksomheden er allerede begyndt at få henvendelser på dette og der ligger et stort udækket potentiale for dette marked. Derudover findes der et stort marked for gavefirmaer, som endnu er udækket.
Der ønskes sparring omkring virksomhedens salgsstrategi og vækstplaner.
Der ønskes også sparring til hvilke typer af profiler, der bør indgå i virksomhedens Advisory board.
Virksomheden vil også gerne modtage sparring omkring hvilke overvejelser, der skal gøres i forbindelse med søgning efter investorer og kapitalfremskaffelse. Investering skal blandt andet bruges til markedsføring, udvidelse af varelager samt finansiering af ny salgskompetence.
Spørgsmål til panelet
- Hvordan skal virksomhedens team udvides bedst muligt i forhold til at få en partner med salgsansvar ombord? Anbefalinger til hvordan den bedste partner findes. Hvordan bør ejerandelene optjenes over tid? Overvejelser omkring at tage en ung og uerfaren sælger ind kontra en erfaren, men også dyrere sælger.
- Hvilke overvejelser skal der gøres i forhold til salgsstrategi og vækstplaner?
- Hvilke typer skal være med i Advisory board, så vi får mest kompetent rådgivning?
- Hvordan finder virksomheden de bedst egnede investorer?