, ,
This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

ONLINE: Hjælp til bæredygtigt studenter-startup, der skal til at danne partnerskab med stor anerkendt virksomhed, formentlig gennem licens aftale – Pitch-SPRINGBOARD

  • 29 Apr 2021
  • 09:00 - 10:30
  • Zacco, kl 13:30 til 16:30 pa online, mødeplatform
  • 19

Registration

  • Sidste tilmeldingsfrist er: 19. april 2021
  • Sidste tilmeldingsfrist er: 19. april 2021

Registration is closed


Intro til SPRINGBOARD®:

Med stærkt samarbejde med stor dansk virksomhed, skal der tages stilling til om en optionsaftale, der binder dem i ét år, eller sublicensiering, er vejen frem. Skalerbarhed og stor impact skal sikres.

Hvordan kan virksomhedens emballage indgå i stor produktion, når det forventes at være fra 0 til 100 på ingen tid gennem et potentielt samarbejde. Hvordan kommer virksomheden bedst på markedet?


Punkter til sparring

1.Options- eller licensaftaler

2.Partnerskaber mellem startup og stor virksomhed

3.Forretningsmodeller og høje impact ambitioner


Branche: Clean Technology, FN’s 17 Verdensmål, Industri og produktion, Industri/produktion

Udviklingsstadie: Proof of Concept

Region: Hovedstaden


Kompetencer til panelet

B2B

B2C

Cirkulær økonomi/ressourceeffektivitet

Distributionskanaler

Exit strategi

Forretningsmodeller

Forretningsudvikling

Forskning & Udvikling

In-, og Outsourcing

Innovation (forretning, marked, produkt, proces)

Licensering

Markedskendskab Europa

Markedskendskab Skandinavien

Partnerskaber

Patenter/IPR

Produktion

Strategi og vækstplaner

Virksomhedsdrift & Handlingsplan


______________________________________________


Vision

Vi vil udvikle en malings emballage, der er tilpasset til den professionelle malers behov, samt er fordelagtig for malingsproducenten og som udleder markant mindre CO2 end malerspanden.

Problemet

Op imod 1 million malerspande smides ud i Danmark hver måned, ingen genanvendes.

I 2025 indføres der et udvidet producentansvar på emballage i EU, hvorved at malingsproducenter skal betale for bortskaffelsen af malerspandene.

Den nuværende malerspand medfører; svær at sortere, bortskaffe og genbruge, tunge løft i akavede positioner, spilder nemt i biler og anstrengende at åbne.

Løsningen

Løsningen er en papkasse, som indeholder to specialdesignede plastikposer med hver 5 liter maling i. Poserne er designet til at passe ned i den rullespand, som den professionelle maler allerede anvender.

Malingsemballage til 10 liter maling udleder 75% mindre CO2.

Ved at udvikle et bæredygtigt produkt, hjælper vi både malingsproducenterne med at spare penge, gør noget godt for klimaet, og forbedrer arbejdsgangen for malerne.

Forretningsmodellen

Startupen samarbejder med en stor dansk malerproducent, der viser stor interesse for produktet. Målet er at lave en licensaftale med dem. Men vi er klar til at gentænke dette.

Teamet

Teamet er 6 Proces og Innovations studerende på DTU, alle på 4. semester. Der er stor vægt på entreprenørskab, innovation og projektledelse. Ydermere har vi tidligere erhvervserfaringer med software, produktion, webdesign og klimapolitik.

Vi har alle gennem uddannelsen, og andet, en smule indblik i forretning, specielt opstart, men knap så meget i forhold til længere strategisk planlægning.

Processen:

For at forstå hvordan problemet skulle løses, afholdte vi for et år siden to workshops, en for 15 malerlærlinge og en for 10 branche professionelle. Her gennemgik de deres oplevelser med malerspanden, samt co creation på ideer til en ny malerspand. Alt sammen viden der er gået ind i udviklingen af dette produkt.

Som markedsvalidering og udvikling af vores oprindelige ide, deltog vi i to konkurrencer i løbet af sommeren Climate Launchpad og VentureCup med fine resultater.

Status:

På nuværende tidspunkt ligger en optionsaftale klar til at blive smidt på producentens bord, men der mangler forsikring om at dette er det smarteste at gøre, derfor søger vi ekstra ekstern rådgivning på denne beslutning.

Måske dette ikke er den korrekte forretningsmodel, eller måske vi skal danne licensaftalen med en plastproducent i stedet.

Vi er ved at få testet prototyper hos malere.

Spørgsmål til panelet

1.Options-/licensaftaler (det strategiske og ikke juridiske)

Startupen har med hjælp fra Opfinderrådgivningen udarbejdet en optionsaftale til en stor malingsproducent, men ønsker hjælp til det strategiske i forbindelse hermed.

a.Hvordan navigerer man i fordele og ulemper?

b.Er der andre strategier der skal overvejes i stedet?

c.Hvordan påvirker det vores fremtidsudsigter med skalerbarhed etc?

d.Er det problematisk at få dem til at betale omkostningerne for udviklingen.

e.Hvem skal vi lave aftalen med, er det malerproducenten, eller plastproducenten, der så sælger til malerproducenten?

2.Partnerskaber mellem startup og stor virksomhed

a.Hvordan sikre vi stor nok produktion til at de fra den ene dag til den anden, kan skifte til at vores løsning indgår i deres nuværende produktions system med mange enheder i minuttet?

b.Skal vi binde os til en virksomhed, eller er det bedre at udvikle produktet helt færdigt selv og så sælge til flere på en gang?

3.Forretningsmodeller (studerende med høje impact ambitioner)

a.Er licens i virkelighed den smarteste model, eller kan det gøres på andre måder?

b.Skal man opbygge noget sublicensiering med partner-virksomheden, eller hvordan skal det se ud på længere sigt, hvis vi skal have størst impact og en bæredygtig forretning?

c.Hvilken forretningsmodel skaber bedst grobund for os, når vi er 6 studerende? (En licensmodel skaber nok ikke 6 fuldtidsstillinger til når vi er færdige. Kan vi lade 2 gå fuldtid om 2 år, hvilke valg skal vi så tage nu her?)

CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 24 27 07 07 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
Powered by Wild Apricot Membership Software