, ,
This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

FYSISK: 3D-printet designprodukter med bæredygtigt forretningskoncept sælges B2B og B2C, nationalt og internationalt - SPRINGBOARD®

  • 12 Sep 2022
  • 13:30 - 16:30
  • Erhvervshus Fyn, kl 13:30 til 16:30 pa Munkebjergvænget 1, 5230 Odense
  • 18

Registration

  • TILMELDINGSFRIST: 5. september
  • TILMELDINGSFRIST: 5. september

Registration is closed


Introduktion til SPRINGBOARD®

Virksomheden sælger designet 3D-printede lamper online (B2B og B2C) nationalt og internationalt - og leverer gennem lokale samarbejdspartnere via distribueret produktion. De sidste 3 år er denne særlige forretningsmodel udviklet ”fra idé til produkt til kunde”, som er virksomhedens klare styrkeposition. Der er påbegyndt en skalering af salget, især i USA, men der er brug for hjælp og sparring til at navigere udenfor virksomhedens komfortzone.


Punkter til sparring

  1. - International forretningsstrategi
  2. - Salg og markedsføring internationalt, især B2B.
  3. Plan for kapitalfremskaffelse/finansiering


Branche: Mode & Design, gummi/plastprodukter

Udviklingsstadie: Proof of Business

Region: Syddanmark


Kompetencer i panelet

Forretningsudvikling/vækstplaner

Salg/markedsføring, internationalisering

Finansiering & Kapitalfremskaffelse


______________________________________________

Uddybende om virksomheden


FORRETNING 

Virksomheden leverer 3d printede lampeskærme til en konkurrencedygtig pris ved at optimere produktion og transportafstand. Produkterne bestilles online og udføres af et netværk af underleverandører nær kunden. En forretningsmodel, der let kan skaleres på tværs af grænser og en model, der naturligt favoriserer bæredygtighed og fairness, og dermed noget vi meget gerne vil dele med verden. 


FAIR for DESIGNEREN 

Ved at bruge 3d print som slutprodukt, har vi kort vej fra ide til design og kan derfor levere unikke produkter til kunder i hele verden fra designere, som før ikke havde pondus til at nå dem.

- Vores vision er at lave en platform der kan hjælpe andre designere med at udvikle og sælge en bred vifte af produkter til hele verden og give dem en fair chance på et marked der ellers er domineret af giganter. 


GODT for MILJØ og MENNESKER

- Fordi alt laves på ordre, kan vi håndtere et stort produktsortiment og stadig undgå spild, overproduktion og lager.

- Ved altid at producere lokalt undgår vi unødige transport.

- Fordi vi udbyder ordrer til små virksomheder, er vi sikret gode arbejdsvilkår.

 

UNIKT for KUNDERNE 

- Produkternes digitale oprindelse gør, at vi kan personalisere og tilrette produkterne for en overkommelig merpris.

- Og arkitekter og indretningsdesignere kan få designet helt unikke lamper til deres projekter, uden at sprænge budgettet.

- Kunder kan uden besvær afprøve produkterne digitalt før de bliver produceret.


STATUS og PLAN

- De sidste 3 år har vi udviklet konceptet gennem en shop på Etsy.

- I dag har vi 3 produktserier og 52 leverandører fordelt på 4 kontinenter og kan hurtigt skalere begge.

- I foråret 2022 tog vi på flere messer i Danmark for at få gang i B2B segmentet. Større ordrer gør vores leverandører investeringsvillige og hjælper os med at finde partnere og medarbejdere.

- Vi er pt. 5 på holdet, men stadig med founder som primære arbejdskraft.

- Vi har fået en SMV:Grøn til at skaffe tal og viden til at give kunder og investorer ro i maven om vores bæredygtighed.

- Til september søges Innofounder for at fokusere på projektet fuld tid. Indtil nu har jeg været nødsaget til at tage konsulentopgaver ind for at få tingene til at hænge sammen.

- Udenrigsministeriet har tilbudt os et etapeopdelt forløb for at fremme vores salg i USA, som vi forventer at påbegynde snart.

- I skrivende stund bygger vi vores egen webshop og polerer hjemmesiden og materiale hertil.

- Vi er desuden begyndt at tilbyde butikker i Danmark gratis test-lamper til deres showrooms for at se om det var en vej.


Spørgsmål

- Er strategien den rigtige nu?

- Hvor skal ressourcerne fokuseres?

- Er den langsigtede strategi rigtig?




______________________________________________


CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
Powered by Wild Apricot Membership Software