This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

SPRINGBOARD® i København: SaaS løsning bygger datafundamentet for grøn omstilling i større selskaber ved præcis udregning af et fuldt CO2-regnskab

  • 16 Sep 2025
  • 14:00 - 17:00
  • Erhvervshus Hovedstaden, kl 14:00 til 17:00 pa Fruebjergvej 3, 2100 København Ø
  • 21

Registration

  • Tilmeldingsfrist: 9. september 2025.
  • Tilmeldingsfrist: 9. september 2025.

Register


Introduktion til SPRINGBOARD®

Virksomheden er en SaaS startup der hjælper større organisationer (100+ ansatte) med at udregne CO2-udledninger mere præcist, automatiseret, og gennemsigtigt end alternative løsninger i markedet.

Nogle større selskaber skal ved lov rapportere på det og mange vælger at gøre det proaktivt eller fordi deres kunder efterspørger det.

På få minutter (fremfor flere dage/uger) kan virksomheden lave et fuldt CO2-regnskab understøttet af førende emissionsfaktorer for enorme mængder data, korrigeret for valutakurs, inflation, moms mv.

Virksomheden kan tilbyde en mere automatiseret, præcis, og gennemsigtig regnskabsmodel end alternative løsninger i markedet. Løsningen er bygget på erfaringer fra 100+ projekter udført af Nordens første konsulenthus inden for området.

Målsætningen er i første omgang at opnå kr. 5+ mio. omsætning i 2026.


Punkter til sparring

Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere med kompetencer/erfaring til at give sparring på følgende temaer:

                                                1. Go-to-market strategi – herunder diskussion af segmentering, prissætning, salg- og marketingindsatser?

                                                2. Hvordan kan vi kosteffektivt skabe dialog med ESG-ansvarlige i større selskaber (150+ ansatte) og fonde?

                                                3. Strategiske partnerskaber – giver det mening, i så fald hvordan og med hvem?


                                                        Industri: Software/SaaS

                                                        Udviklingsstadie: Proof of Concept

                                                        Virksomhedens CVR-reg.: Hovedstaden

                                                        Kompetencer der efterspørges til panelet:

                                                        • Forretningsudvikling
                                                        • Salg
                                                        • Partnerskaber



                                                        Virksomheden

                                                        Selskabets løsning er bygget på erfaringer fra 100+ projekter udført af Nordens første konsulenthus inden for området. I flere år afsøgte de markedet for en platform at anbefale kunder, men fandt ingen med tilstrækkelig grundighed og transparens, hvorfor det blev besluttet at bygge det selv med erfarent startup-team.


                                                        Produkt/ydelse

                                                        Vi hjælper organisationer med at udregne CO2-udledninger. Nogle større selskaber skal ved lov rapportere på det og mange vælger at gøre det proaktivt eller fordi deres kunder efterspørger det.

                                                        At lave udregningerne præcist er svært, hvorfor mange bruger konsulenthuse (specialiserede eller Big 4), der driver hele processen i Excel-ark, der hverken er skalérbare, brugervenlige eller transparente ift. underliggende antagelser. Konsekvensen er dyre projekter/ansatte, der tager meget tid og resultaterne er ofte fejlbehæftede/upræcise, hvilket gør dem uegnet til ekstern revision og tilegnelsen af bæredygtighedscertifikater (der gradvist blive sværere at opnå), og i sidste ende fører til ineffektive bæredygtighedsstrategier.


                                                        Hvad er unikt

                                                        Den ’svære’ del af CO2-regnskaber (”Scope 3” i Greenhouse Gas Protocol) udføres ofte i lav kvalitet selvom den i gennemsnit udgør over 85% af de samlede CO2-udledninger. Vi integrerer med de førende emissionsfaktor-databaser (190k+ emissionsfaktorer totalt, alle grundigt beskrevet) og kan vha. AI automatisk tildele emissionsfaktorerne til meget store mængder rådata.

                                                        Det betyder, at vi kan tilbyde en mere automatiseret, præcis, og gennemsigtig regnskabsmodel end alternative løsninger i markedet.


                                                        Hvad gør vores løsning

                                                        På få minutter (fremfor flere dage/uger) kan vi lave et fuldt CO2-regnskab understøttet af førende emissionsfaktorer for enorme mængder data, korrigeret for valutakurs, inflation, moms mv.

                                                        Det er i sig selv et godt produkt, men kernen af det, vi laver, er at hjælpe kunden til at forbedre deres CO2-regnskab skridt-for-skridt.

                                                        Vi gør det tydeligt for kunder hvad de skal inkludere i deres rapportering og hvor de kan bruge deres tid bedst på at forbedre datagrundlaget. Vi hjælper også med dataindsamling i form af surveys, email-templates mv.


                                                        Forretningsmodel

                                                        Vi er et SaaS-produkt, hvor kunden betaler en årlig licens for adgang til produktet samt en éngangsomkostning for implementering, hvilket er den standard forretningsmodel for SaaS-løsningerne i branchen.

                                                        Vi opkræver én licens for hver særskilt rapportering, dvs. en fond med f.eks. 8 selskaber, betaler 8 licenspriser (dog med mængderabat).


                                                        Kunder

                                                        Vi henvender os til større selskaber (150+ ansatte) og fonde, der skal rapportere konsolideret på tværs af portføljeselskaber.

                                                        Vi er særligt relevante/værdiskabende for selskaber, der arbejder med mange fysiske varer/materialer og derfor behøver beregning af store datasæt fra ERP-systemer.

                                                        Det er især bæredygtighedsansvarlige der kan se værdien i vores tilgang, fremfor f.eks. ansatte i finans eller compliance, der ikke er lige så godt inde i bæredygtighed og derfor ved første øjekast har svært ved at skelne i niveauet blandt udbydere.


                                                        Markedet

                                                        Markedet for bæredygtighed er enormt og forventer at omsætte for 100 mia. USD i 2032. 81% af virksomheder forventer, at deres B2B-kunder agerer bæredygtigt.

                                                        Tidligere i 2025 har USA (og efterfølgende EU) givet udtryk for, at de gerne vil gøre det nemmere at lave ESG-rapportering, og det er især de ’bløde’-områder af ESG, hvor kravene til rapportering reduceres.

                                                        Vi oplever, at potentielle kunder, der først afskrev os fordi vores produkt ikke var ’bredt nok’ inden for ESG nu er kommet tilbage, da de stadigvæk tillægger det værdi at have en bæredygtig profil og i modsætning til mange af de ’blødere ESG-områder’ ikke selv kan drive denne analyse.


                                                        Konkurrenter

                                                        Vores største konkurrent er dyrt-købte Excel-ark enten leveret af konsulenter eller bygget in-house. Vores anden konkurrentgruppe er typisk SaaS-platforme med store konsulent-teams.

                                                        De billige SaaS-platforme (under 30k DKK/år) arbejder typisk kun med den laveste datakvalitet (”spend-based data”) og kun med simple udledninger såsom el-forbrug (Scope 1 og 2) fremfor de sværere og langt mere forurenende kategorier (indkøb af varer, transport, affald mv.).

                                                        De dyre løsninger (300k+ DKK/år) tilbyder omfattende CO2-rapporter, men udarbejdes manuelt af eksperter, hvor kunder typisk uploader data og derefter venter i flere uger på resultat, hvilket medfører at regnskabet bliver uegnet til ekstern revision og vanskeliggør strategisk arbejde grundet lav transparens.

                                                        Vi ønsker at bygge en mere skalérbar forretning end konkurrenternes ved at fokusere på software fremfor konsulentydelser.


                                                        Vækstpotentiale/mål/ambition

                                                        Vi vil gerne opnå kr. 5+ mio. omsætning i 2026.


                                                        Ledelse og team

                                                        CEO: Tidl. strategiansvarlig og kommerciel direktør i flere SaaS scale-ups globalt.

                                                        CTO: Tidl. CTO af succesfuld startup med over 100 ansatte.

                                                        4x udviklere: 2x meget senior, 2x junior, de senior med tidligere startup erfaring.

                                                        1x Head of UX: Tidligere erfaring med at drive UX for SaaS og fintech platforme.


                                                        Økonomi/finansiering

                                                        Vi fundraiser i anden halvdel af 2025 med henblik på at rejse til 24 måneders runway.


                                                        Status

                                                        Vi har 5+ pilot-projekter med større selskaber, nogle af dem er velkendte logoer i Danmark. Piloterne afholdes hen over sommeren og frem til september, hvorefter de har mulighed for at købe adgang til platformen i et år med rabat.

                                                        Vi lancerer vores platform offentligt til september, så vi har god tid til at vinde kunder inden ’rapporteringssæsonen’ for alvor kører fra december-marts.


                                                        CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:
                                                        Powered by Wild Apricot Membership Software