Virksomheden har skabt et stærkt premium-brand kendetegnet ved ægte råvarer, unik smag og kompromisløs kvalitet. Nu står næste fase for døren: skalering og eksport.
Hvordan udvikles en go-to-market strategi i Danmark og internationalt, der balancerer eksklusivitet med kommerciel vækst – og sikrer langsigtede markedsandele?

Vi blev grundlagt i 2019 med en enkel mission: at skabe is og sodavand med ærlige råvarer, en naturlig smag og et klart aftryk fra naturen i Thy. Det har I dag udviklet sig til tre produktserier:
• Vild Is – Økologiske sodavandsis håndlavet i Thy med danske bær og frugter. Fri for tilsætningsstoffer. Fyldt med smag.
• Vild Brus – En serie økologiske sodavand brygget på rene, danske råvarer–uden kunstige tilsætninger, men med blid brus og karakter.
• Vild Planteis – Luksusis på havremælk i bæger og vaffel. Plantebaseret og lavet i Thy med samme kompromisløse tilgang til smag og kvalitet.
Vi arbejder ud fra en enkel filosofi: jo færre unødvendige ingredienser–jo bedre smag. Derfor er vores opskrifter korte, og vores ingredienslister gennemsigtige. Når vi vælger det lokale og de bedste råvarer, får vi ikke bare renere produkter–vi får også mere smag og mindre dårlig samvittighed.
Produktionen foregår i Thy, hvor både is og sodavandsbase bliver fremstillet. Vores sodavand tappes i Lillerød hos en samarbejdspartner–og det hele styres fra vores hovedkontor midt i det vilde vest.
Vi har har landsdækkende distribution, med levering direkte fra vores lagre i Thy og Birkerød –samt gennem stærke samarbejdspartnere som AB Catering, BC Catering, Hørkram, Dagrofa og Solhjulet. Vi holder vores sortiment skarpt og gennemtænkt. Alle vores produkter er skabt til den kvalitetsbevidste forbruger, der går op i smag, oprindelse og bæredygtighed –og som elsker det, der smager af noget.
Vores tilgang til markedet er at vi fokuserer på det vi er gode til, som er udvikling, salg og markedsføring af produkter. Derfor har vi ”outsourcet” Selve produktionen og distributionen til dem der er eksperter på området. Det betyder at vi ikke har bundet en masse kapital i en række aktiver, samtidigt med at det giver os stor flexibilitet ift. at kunne skalere.
Vores fokus på toplinje og vækst igennem vores distributions strategi har resultet i en 4 dobling af vores omsætning, hvilket vi har kunne gøre uden at gå på for meget kompromis med vores marginer som kommer til udtryk igennem vores positive bundlinje i 2025. Det er stadigt fra en lille base, men vi begynder at indtage en plads på markedet, som vi rigtigt gerne vil forøge.
Vi sælger i dag hovedsageligt til HORECA segmentet (on-trade), de står for ca. 90% af vores salg. I 2025 har vi testet i en række udvalgte supermarkedskæder, som vi regner med at ligge mere vægt på i 2026, hvorfor det forventes at fordelingen ændrer sig.