This gadget loads the event details dynamically via code in global javascript. Do not remove.

SPRINGBOARD® i Odense: Healthtech startup inden for epilepsi søger sparring på go-to-market, hospitalssalg og skalering

  • 08 Jun 2026
  • 13:30 - 16:30
  • EY, kl 13:30 til 16:30 pa Cortex Park Vest 3, 5230 Odense
  • 22

Registration

  • TILMELDINGSFRIST: 1. juni 2026
  • TILMELDINGSFRIST: 1. juni 2026

Register


Introduktion til SPRINGBOARD®

Virksomheden udvikler en digital løsning, der forbedrer beslutningsgrundlaget i behandling af patienter med epilepsi. Produktet er målrettet hospitaler og testes i samarbejde med kliniske partnere. Der søges sparring på, hvordan løsningen bedst bringes fra pilot til kommerciel implementering i et komplekst offentligt marked.


Punkter til sparring

Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere med kompetencer/erfaring til at give sparring på følgende temaer:

                      1. 1. Go-to-market strategi i hospitalsmarkedet (B2G)

                      2. 2. Salgsproces og adgang til beslutningstagere i det offentlige

                      3. 3. Skalering fra pilotprojekter til bred implementering


                      Branche: Velfærdsteknologi, Health Care, Sundhed, Rehabilitering, Software/SaaS

                      Udviklingsstadie: Proof of Concept

                      Virksomhedens CVR-reg.: Syddanmark

                      Kompetencer til panelet:

                      • Forretningsmodeller
                      • B2G
                      • Strategi og vækstplaner


                      Virksomheden er en dansk healthtech startup med ambition om at forbedre behandlingsforløb for patienter med kroniske neurologiske sygdomme gennem bedre anvendelse af data.


                      Idégrundlag og problem

                      I dag træffes mange behandlingsbeslutninger for patienter med epilepsi på hospitaler på et ufuldstændigt og usikkert datagrundlag. Særligt patientrapporteret data mellem konsultationer er ofte mangelfuld, ustruktureret eller baseret på hukommelse. Det skaber ineffektive behandlingsforløb og forsinker tiden til korrekt behandling.


                      Produkt og løsning

                      Virksomheden udvikler EpiLink - en mobil løsning, der gør det muligt at indsamle, strukturere og visualisere anfaldsdata i et format, der er direkte anvendeligt i klinisk praksis. Løsningen er designet til at passe ind i eksisterende workflows og kan implementeres uden tung integration.


                      Forretningsmodel

                      Løsningen sælges til hospitaler via en licensmodel. Der arbejdes med en entry-strategi baseret på pilotprojekter, som gør det nemt for afdelinger at teste løsningen. Herefter skaleres via en abonnementsmodel, hvor der betales 50 kr. pr. patient pr. måned eller 500 kr. pr. patient pr. år.


                      Kunder og marked

                      Primære kunder for EpiLink er offentlige hospitaler med neurologiske afdelinger, der behandler patienter med epilepsi. Det globale marked er 50 mio. mennesker med epilepsi med 5 mio. ny-diagnosticerede om året. Vi fokuserer indledningsvis på Europa, som har 6 mio. mennesker, der lever med epilepsi, hvoraf vores ideelle marked er 30 % (den andel af patienter, som er behandlingsresistente). Vores beachhead marked er Skandinavien.


                      Konkurrencesituation

                      Der findes eksisterende løsninger, men de er primært udviklet til patientens eget brug eller forskning. Der er et tydeligt gap i forhold til løsninger, der er designet til klinisk beslutningsstøtte og integration i hospitalsarbejdsgange.


                      Status

                      Virksomheden har udviklet en grafisk prototype og er i gang med MVP-udvikling. Der er etableret samarbejde med flere hospitaler, og første pilotprojekter forventes igangsat i 2026.


                      Ambition

                      Målet er at etablere løsningen som standardværktøj i behandling af epilepsipatienter - først nationalt, hvorefter vi skalerer til resten af Skandinavien – med potentiale for udvidelse til flere kroniske neurologiske lidelser.


                      CONNECT Denmark — Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K — Telefon: +45 27 28 17 86 — E-mail: connect@connectdenmark.com — Sociale platforme:  
                      Powered by Wild Apricot Membership Software