
Virksomheden og idégrundlag
• Klinikker med personlige behandlingsforløb bruger for mange ressourcer på manuel koordinering og kommunikation; tid der burde gå til selve behandlingen.
• Platformen er en modulær løsning, hvor klinikken selv bygger og konfigurerer sine forløb.
• Modulerne sammensættes efter behov: velkomst, kontrakter til digital underskrift, spørgeskemaer, behandlingsplaner, tests og undersøgelser, træningsmateriale, og automatiske opfølgninger. Bygges én gang, rettes nemt og kører automatisk.
• Patienten følger alle trin via egen portaladgang og notificeres løbende. Det skaber struktur og nærvær hele vejen.
• Klinikken følger op via et dashboard med overblik over alle aktive forløb. Færre fejl og mere tid til det vigtigste: den personlige kontakt.
Produkt/ydelse
• Klinikker mister timer hver uge på at sikre, at den rette information når den rette patient på det rette tidspunkt, og at intet falder mellem to stole i et komplekst forløb med mange steps.
• Platformen erstatter den manuelle koordinering med automatiserede patientforløb, som klinikken selv designer og ejer.
• Integreret 1:1 sikker chat og dokumentdeling sikrer, at alt holdes i kontekst af det aktuelle forløb - ikke i en indbakke ingen holder øje med.
Forretningsmodel
• Abonnementsbaseret med månedlig fee.
• Testklinikker: 2.500-3.000 kr./mdr mod feedback og reference-cases.
• Basispris: 4.500-5.500 kr./mdr inkl. 10 brugere og ubegrænsede forløb. Ekstra brugere: 350 kr./bruger/mdr.
• Prissætning og sweet spot er et centralt emne til Springboardet.
Kunder
• På den korte bane: fertilitetsklinikker: Behandlingsforløbene er komplekse, tidsfølsomme og følelsesmæssigt krævende, og mange klinikker oplever en patientstyret drift, hvor uplanlagte henvendelser konstant forstyrrer hverdagen.
• På sigt: skalerbart til andre typer af klinikker, der arbejder med personlige behandlingsforløb, f.eks. inden for sundhedsforløb og psykologi -og terapiformer.
Marked & konkurrenter
• I Danmark er der ca. 25 fertilitetsklinikker, ca. 45-50 i Skandinavien og et betydeligt større marked i Europa.
• De eksisterende kliniksystemer som bl.a. DMDC, BabySentry og MedITEX er bygget til klinisk dokumentation og journalføring. De løser registrering og indberetning, men har et begrænset fokus på patientforløbet. Wawa Fertility forsøger at samle det hele, men kræver fuldt systemskifte = høj implementeringsbarriere.
• Virksomheden konkurrerer ikke med de klassiske journalsystemer. Den komplementerer dem som et dedikeret patientforløbslag, der lægger sig ovenpå eksisterende infrastruktur.
• På sigt er ambitionen at integrere direkte med de etablerede systemer som standardkomponenten for patientforløb og automatisering.
Status og ambition
• Platformen er i test hos den første fertilitetsklinik med aftale om implementering med de første reelle patienter på platformen fra Sep’26.
Målet er 5-7 betalende klinikker inden for 12 måneder som fundament for skalering i Skandinavien, og på sigt den foretrukne patientforløbsplatform på europæiske markeder.