
Virksomheden og idégrundlag
Dansk sundheds-startup, der udvikler digitale behandlingsforløb til børn og unge med funktionelle mavesmerter og let til moderat mistrivsel. Det unikke er evidensbaserede metoder (psykoedukation, kognitiv adfærdsterapi, hypnoterapi) leveret digitalt, så kommunen kan tilbyde dem uden ekstra behandlingskapacitet og sætte ind hurtigt, tidligt og forebyggende.
Problem og løsning
Funktionelle mavesmerter rammer ca. 1 ud af 9 børn og kan resultere i mistrivsel og skolefravær. Der mangler en struktureret indsats til denne store gruppe af børn og unge. Virksomheden tilbyder to digitale forløb (6-12 år og 13+): seks uger med videoer, øvelser og hypnosebaserede lydfiler, gennemført hjemme med både barn og forældre.
Forretningsmodel
B2G-licens til kommuner (model 1, ca. 75.000 kr./år) og B2C til familier (engansgbeløb på 699 kr.). Under udvikling: model 2, et væsentligt dyrere, delvist fondsfinansieret tilbud med fokus på implementering, meget bredere forankring og kapacitetsløft i kommunen.
Kunder og marked
I drift i 18 kommuner samt salg til private. Alle 98 kommuner er potentielle kunder, drevet af Barnets Lov og Psykiatriplanen (lettilgængelige indsatser).
Team
Faglig leder er læge med speciale i hypnoterapeutisk behandling af børn og unge. Forretning, salg og kommunikation ledes af erfaren vicedirektør/COO. Programmering, illustrationer, grafisk design og digital markedsføring understøttes af hhv. af virksomhedens partnere og deltidsmedarbejdere.
Økonomi og finansiering
Indtægter fra kommunale licenser og privatsalg, suppleret af soft funding: EU-midler (Erhvervsfyrtårn Life Science) og fondsstøtte (Ebbefos Fonden, 1.000 forløb i fem kommuner). Model 2 forventes medfinansieret af Den Sociale Kapitalfond, som vi er i proces med. Forventer, det er afklaret inden mødet.
Status
Begge forløb i drift i 18 kommuner. Effekt dokumenteret på over 1.100 børn: med signifikante forbedringer ift. symptomer, trivsel og skolefravær. Ungeforløbet lanceret 2026. Forretningsmodel 2 er under udvikling.