, ,
Siden 2014 har københavnerne kunne leje en GoBoat og nyde hovedstaden fra vandet. GoBoats er dansk designede picnicbåde, delvist bygget af gamle plastflasker, bæredygtigt træ og i samarbejde med DTU, snart også aflagte vindmølledele. De drives af high tech elmotorer og genanvendelige batterier, der oplades af solenergi.
Fordi bådene sejler med max 3,5 knob, kan enhver over 18 år leje en båd og tage en tur på Københavns kanaler - et koncept, der har været populært henover de forgange somre.
GoBoat var på Springboard i foråret 2016, og her fortæller Partner, Anders Mørck hvad virksomheden har taget med sig fra sparringen:
"I foråret 2016 var vi på et Springboard hos CONNECT Denmark, hvor fokus var at få input på vores forestående udvidelse af forretningen. Specifikt diskuterede boardet hvilken forretningsmodel (fuldt ejet datteselskab, joint venture eller licensering) vi med fordel burde benytte os af til at udvide forretningen, hvilke markeder vi bør fokusere på først og hvilke krav vi bør stille til eventuelle samarbejdspartnere.
En af de store fordele ved vores Springboard var at medlemmerne havde langt mere erfaring end vi har og repræsenterede en bred vifte af forskellige baggrunde og kompetencer. Det betød at vi fik en række brugbare konkrete input funderet i virkelige erfaringer. Derudover fik vi også mange forskellige input og der var bestemt heller ikke enighed i boardet omkring hvordan vi bør håndtere udvidelsen af forretningen (positivt ment). Til slut tilkendegav flere af deltagerne at vi var velkomne til at kontakte dem igen for at følge op på vores udfordringer.
Helt konkret har Springboardet mundet ud i at vi har justeret en række faktorer i vores strategi for udvidelsen af vores forretning. Vi er i øjeblikket ved at undersøge muligheden for opstart af vores forretning i 2017 i et par udvalgte markeder og er i dialog med mulige samarbejdespartnere fra disse markeder".
Vi glæder os til at følge GoBoats videre færd!
Ring endelig til os - alle hverdage mellem 9.00 - 16.00: